Øjne
-Chihahuerne har nogle store øjne, som stritter ud af hundens hoved derfor er det hyppigt man ser øjenbetændelse eller at deres øjne løber meget i vand. Da en Chihuahua ikke er en stor hund og er meget tæt på jorden er det meget nemt at få skidt i øjnene når vinden blæser. Øjnene er meget udsatte og derfor er det meget vigtigt du renser dem og ellers holder øje med dem. Det forekommer også at en Chihuahua kan få en ridse på nethinden da et sandkorn nemt kan rids øjet når man er ud og gå tur. Det kan ses ved at hundens øje bliver tåget og tit vil den lukke øjet lidt sammen skulle dette ske må man en tur til dyrlæge og få nogle øjendråber. Hornhindebetændelse Hornhindebetændelse kan også opstå uden sår. Dette skyldes, at tåreproduktionen er nedsat, hvilket kan medføre, at øjet tørrer mere eller mindre ud.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis hunden kniber øjet sammen og har tåreflåd, bør man straks konsultere dyrlæge. Ved den kliniske undersøgelse af øjet vil dyrlægen sandsynligvis foretage to undersøgelser af øjet. Undersøgelsen er smertefri for hunden og består i en måling af tåremængden og evt. en grønfarvning af øjet. Hvis hunden har et hornhindesår, vil man kunne se, at den grønne farve forandres fra grøn til en gullig nuance. I de fleste tilfælde kan hornhindesår behandles med øjendråber/øjensalve. Hvis hornhindesåret er så dybt, at der er hul indtil selve øjet kan operation blive nødvendig.

Hornhindebetændelse uden sår
Hvis tåreproduktionen er nedsat eller ophørt, tørrer øjet ud, hvilket kan være en alvorlig øjenlidelse. Ofte vil det være nødvendigt at behandle med medicin og øjendråber i hele dyrets levetid. Man kan dog i nogle situationer foretage en operation, som kan afhjælpe problemet. Generelt må man ved hornhindesygdomme forsøge at finde årsagen. Det er meget vigtigt, at øjet ikke tørrer ud. Endvidere er det afgørende, at man får den rigtige medicin til øjenlidelsen. Man skal under ingen omstændigheder forsøge at indgive øjenmedicin med mindre, man har konsulteret dyrlæge.

Grå stær
Er en sygdom i øjet, hvor linsen bliver uklar. Når man ser på en hunds øjne og kan se, at øjet virker gråt og uklart, kan det være et tegn på grå stær. Ofte vil øjet fremtræde med en hvidgrå farve. Dette kan forekomme i et eller begge øjne. Sygdommen udvikler sig langsomt, og derfor nedsættes synsevnen også langsomt. Sygdommen kan være arvelig, hvorfor nogle hunde allerede i en ung alder kan få grå stær. Endvidere findes der nogle sygdomme på nethinden, som kan medføre, at der udvikles grå stær. Har man på fornemmelsen, at hunden har nedsat synsevne, er det nødvendigt at konsultere dyrlæge. Hvis dyrlægen oplyser, at hunden har grå stær, er den eneste behandling operation. Hvis man ikke ønsker operation, kan hunden i mange tilfælde klare sig i sine vante omgivelser, fordi den kender hjemmet.

Grøn stær
Er en sygdom, som kan optræde i et eller begge øjne. Årsagen til grøn stær er ikke kendt med sikkerhed, men man antager, der kan være en arvelig disposition, ligesom andre øjenlidelser kan være årsag til, at sygdommen udvikler sig. De første tegn på grøn stær kan være, at det hvide i øjet bliver mere rødt. Endvidere kan øjet blive mat at se på, ligesom man undertiden kan se, at øjet får et blåligt udseende. Undertiden løber øjet lidt i vand, men det mest karakteristiske symptom er, at øjet er rødt. Hunden vil ikke forsøge at gnide øjet med poten, fordi sygdommen giver smerte. Smerten skyldes et forøget tryk i øjen- kammeret. Skulle der opstå grøn stær på begge øjne samtidigt, er det mest sandsynligt, at hunden bliver blind i løbet af kort tid.
Opdager man, at hundens øje får et unormalt udseende, bør man straks konsultere dyrlæge. Det vil i de fleste tilfælde være nødvendigt at få foretaget en trykmåling af øjet. Dette kan gøres med specialinstrumenter, hvorfor det kan være nødvendigt at opsøge dyrlæger, som har disse instrumenter. Behandlingen går ud på at give hunden medicin, som nedsætter trykket i øjet.